Bjæverskovhus Kvindekrisecenter søger engagerede timelønnede, som brænder for at gøre en forskel og som kan omsætte tanker til handling.
Bjæverskovhus Kvindekrisecenter er et krisecenter, som henvender sig til voldsramte kvinder i henhold til SEL§109. Vi har plads til 9 kvinder og deres børn, og har til huse i en hyggelig, stor landejendom i Bjæverskov, godt beskyttet af en høj hæk og med gode transportmuligheder fra både Ringsted og Køge.
Vi forventer, at du:
- har lyst til at gøre en forskel for vores kvinder og børn og gerne har erfaring fra det pædagogiske arbejde
- har lyst til at arbejde i weekend og hverdag. Der er faste weekender, som skal besættes, og derudover kommer der ad hoc vagter ved sygdom, ferie og kurser.
- kan arbejde struktureret, og er god til at holde overblikket i en dynamisk og til tider uforudsigelig hverdag
- kan arbejde selvstændigt og i teamet.
Om dig:
- Du er mødestabil.
- Du er fysisk og psykisk robust.
- Du er empatisk og nysgerrig og ønsker at indgå i vores team.
- Du har lyst til at skabe aktiviteter for beboerne primært i huset.
Dine opgaver:
Arbejdet går ud på at skabe ro og omsorg for vores beboere, hvor vi skaber en hyggelig og rar stemning. I weekenden kan der være aktiviteter, som du og en anden medarbejder skaber i samråd med beboerne. Derudover bliver du oplært i at indskrive nye beboere og skabe sikkerhed og tryghed for dem.
Ansættelse:
Stillingerne ønskes besat snarest muligt, og vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at søge.
Straffeattest og børneattest skal fremvises inden ansættelsen.
Hvis du ønsker at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte centerchef Christina Holst Larsen på tlf. 22 29 50 86.
Om os:
Bjæverskovhus Kvindekrisecenter er en del af Forenede Care A/S, som er en dansk, familieejet omsorgsvirksomhed, som har 2 andre krisecentre, et opholdssted, et rehabiliteringscenter og 2 plejecentre.
På Bjæverskovhus kan vores beboere være i sikkerhed, hvor de kan få støtte og rådgivning, så de ad den vej kan udvikle redskaber, der gør dem i stand til selv at håndtere deres situation og derved kunne komme videre i livet.
